Warning: Declaration of custom_walker::start_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker_Nav_Menu::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/hanneshjemmeside.dk/public_html/hannesblog/wp-content/themes/HannesPatchwork/lib/custom-functions.php on line 0
andres ting Archives - Side 4 af 52 - Patchworkblog om HANNES liv med patchwork
 

Tag: andres ting

Drømmer om patchwork: Pias drøm

UNDSKYLD.

Aller først en stor undskyldning til Pia.
Hun var så flik at sende et indlæg ind til “Patchwork drømmen” her på bloggen, men jeg har bare ikke fået den sat på og det er jeg virkelig ked af.
Jeg håber at Pia kan tilgive mig. Jeg har snakket med hende og hun har modtaget “et lille plaster på såret”, så jeg håber at hun tilgiver mig….
Men derfor skal i jo ikke snydes for hendes flotte indlæg, så det kommer her:

Pias drøm:

Jeg har altid været meget vild med Ebeltoft gamle Rådhus.

Fandt for nogle år (2003) siden en plakat med rådhuset.
Kunne ikke selv finde ud af at få den tegnet, så den kunne syes som patchwork.

Så gode råd var dyre indtil jeg kom i tanke om vores ven en arkitekt, han tegnede den så på patchwork karton, så nu skulle det være, men fik ikke syet ret meget.

Så var jeg i gang med at lave UFOèr færdig og den kom med i den omgang.

Jeg er selv meget glad for den og vil ikke give den væk selvom jeg ikke kommer i Ebeltoft som før.

Pias drøm

Mange hilsner fra Pia Jensen

Patchwork drømmen: Den heldig vinder af gavekortet er…

Gavekortet

Ja så kom alle de 42 meget flotte indlæg på HANNES blog.

Alle har deltager i den konkurrence som HANNES patchwork udskrev for nogle måneder side. Man skulle skrive en personlig historie om sit liv med patchwork, en drøm eller et mareridt, det var helt op til deltageren.

42 deltager

Der kom 42 meget forskellige historie og en helt masse herlige billeder.
Jeg ved at mange har fundet en masse inspiration og lyst til at sy noget af det.

Her kan du se alle 42 deltager – jeg har skreven navn og nr på sedlen.

Alle 42 deltager gavekortet

Video

Bjarne har lige hjulpen mig med at trække lod, ved at optage denne video.

Stor tillykke.

Ja den heldig vinder er Susanne P.
Du kan læse hendes indlæg her

Stor tillykke til Susanne – dit gavekortet er på vej.

Tak

Stor tak til alle som ville være med til at del og deltage, og tak til alle som ville læse med.
Dejligt at du ville lege med – det er jeg super glad for.
Og bare vent der skal nok komme mere af denne slags…..
TAK

 

Drømmer om patchwork: Winnies drøm

Winnies drøm

Jeg drømmer om at finde det Milleniumtæppe, jeg syede i 2000 med firkanter fra piger i hele Verden.

Det er aldrig blevet færdigt, ikke fordi jeg ikke kan finde det, men fordi det er kæmpestort.

Jeg kan ikke sende et billede, da jeg som sagt ikke kan finde toppen, men finder jeg den, så kommer der fluks et billede. ( Og jeg skal nok finde den et sted).

VH Winnie

Dette er et indlæg som er med i HANNES patchwork konkurrence om
“Drømmer om patchwork”

Drømmer om patchwork: Birgits drøm

Birgits drøm

Jeg inviterede min Veninde til en patchwork aften.
For flere par siden
Og lige siden har hun syet de smukkeste tæpper puder etc.

Nu har jeg været til hendes runde fødselsdag hvor vi var 20 damer og bordet var pyntet med Erantis som var syet.

Birgits drøm

Og vi fik alle en blomst med hjem.
Sikken en gave til os veninder som gjorde stor lykke. ❤️💌🍀

Birgits drøm bord

Hilsen Birgit.

Dette er et indlæg som er med i HANNES patchwork konkurrence om
“Drømmer om patchwork”

 

Drømmer om patchwork: Lones drøm 5

Lones drøm 5

Her på falderebet så vil jeg da gerne lige komme med mine sidste drømme.

Babytæppe

For mange år siden lavede jeg mit første babytæppe, ja faktisk er det snart 21 år siden at jeg lavede dette tæppet

Lones drøm 5

Så gik jeg lidt i stå, men da jeg efter en operation i 2013 bare skulle sidde og lave ingenting, så gik jeg i gang med dette her sengetæppe

lones-drøm2.

Siden da har jeg syet mange ting.

Min Far

For 2 år siden blev min far 85 år, og inden jeg blev syg fik jeg startet på det, da jeg kom hjem fra sygehuset ville jeg se om jeg kunne få min fars tæppe færdigt, det kunne jeg ikke, blokkene passede ikke sammen.
Jeg efterlyste i Patchwork for alle ( en gruppe på Facebook), om der var en venlig sjæl som ville hjælpe mig, og ja der var en som kom en søndag hos mig.
Hun kiggede på det og sagde ”du syr og jeg skærer til” og i løbet af kort tid fik vi i fællesskab lavet forsiden til min fars tæppe, det fik han da vi holdt 150 års fødselsdag.
Og 1 måneds tid efter, så var det færdigt. Min far blev meget stolt af sit tæppe, som han brugte tit. Her ser I min fars tæppe og hvor det er i brug.

lones drøm lones-drøm4.

Min søster

Sidste år blev min søster 65 år, hun skulle da have en gave af min far og jeg, og da hun nu havde sagt op til flere gange til min far at det tæppe ville hun gerne arve, så i samråd med min far så ville jeg sy et tæppe til hende, hun har altid nogle mørke kedelige farver på – synes jeg, så hun skulle have et farvestrålende tæppe.

Det blev til at min far betalte materialerne og jeg syede det. Det var dog færdigt 1 måned før det skulle afleveres. Og det havde taget mig 3 uger at sy det. Inspirationen til tæppet kom fra Speich-design, men materialerne kom fra HANNES patchwork og Peters Resthal i Roskilde (Stof og Stil).

Og som I kan se på billedet, så blev min søster utroligt glad for sit tæppe, det blev indviet i Rebild bakker den 4. juli 2015, hvor vi var til Rebildfest i stegende sol, men tæppet blev beundret.

lones drøm lones-drøm6.

Ildebrandstæppet

Inden min søster fik sit tæppe var jeg gået i gang med mit tæppe, det skulle være magen til men i sorte bund og gyldne farver i mønster, jeg kaldte det for ildebrandstæppet, men min datter sagde det var efterår, så hun gik ud og hentede nogle blade fra træet udenfor vinduet, og så lavede vi nogle quilte-skabeloner.
Mit tæppe bruger jeg når jeg sover til middag eller hvis jeg fryser.

lones drøm

Hjerte

Og den allersidste drøm er et billede som jeg har lavet til sødeste og kærligste syveninde jeg nogensinde har haft.
Hun blev 65 i januar, hun er stenbuk og kreativ som mig, de fleste kender hende, og de fleste har set billedet før.
Jeg skylder hende stadig mange tak fordi hun op til et par gange har reddet mit liv pr. langdistance.
Jeg er hende evigt taknemmelig.
Hun skulle naturligvis have et billede med et hjerte.

lones-drøm8.

Drømme

Nu er jeg i gang med endnu en drøm som jeg desværre ikke kan sætte et billede på af, men tro mig det skal nok komme på FB eller også sender jeg et billede til Hannes blog

Tak fordi jeg måtte deltage og se alle andres drømme, det giver inspiration.

Hilsen Lone Vibeke Jensen

Dette er et indlæg som er med i HANNES patchwork konkurrence om
“Drømmer om patchwork”

Drømmer om patchwork: Grethas drøm 2

Grethas drøm 2

Mon jeg kan nå at deltage med endnu et stykke patchwork-arbejde.

Sy i hånden

Min søster gav mig for nogle år siden et ugeblad med et patchworktæppe, som hun syntes var pænt. Jeg kiggede kort på det og sagde, at det kunne jeg ikke lave, for det var syet i hånden, og jeg syede mest på maskine.

Bladet blev arkiveret sammen med andre blade, men Jeg faldt af og til over det, og efterhånden blev det til et ønske/drøm om at sy det tæppe til min søster til hendes 60 års fødselsdag.
Problemet var jo bare, at det var syet over pap, som ikke var mit speciale.
Men det måtte da være muligt, at sy det på maskine, tænkte jeg, og efter en del forsøg, lykkedes det at sy roserne som stamps.

Grethas drøm

Roser

Hver enkelt rose måler ca. 6,5 x 6,5 cm og der gik helt sport i at finde stofstumper, så roserne kunne blive forskellige, og ikke en af de 41 roser er ens.
Tæppet er som sagt syet på maskine men quiltet i hånden.

Gretha-drøm2-2.

Min søster fik det sidste år, da hun fyldte 60 år og blev både overrasket og meget glad. Dejligt når man kan glæde sin lillesøster.

Mange quiltehilsner Gretha Petersen

Dette er et indlæg som er med i HANNES patchwork konkurrence om
“Drømmer om patchwork”

Drømmer om patchwork: Mariannes drøm

Mariannes drøm

Jeg så et patchwork tæppe på en udstilling i Gammel Estrup, da jeg var på en tur med min Erfa gruppe.

Frokost i det grønne

Det var så flot. Jeg gik længe og tænkte over at lave noget lignende.
Efter lang tids overvejelse gik jeg i gang med et skovturstæppe.
Jeg ville have noget strikket og hæklet ind i det også. Det her blev så resultatet.

Mariannes drøm
Det er blevet beundret mange gange, og flere børn har undrende spurgt om det er rigtige knive og gafler derpå.
Jeg kalder det for ” frokost i det grønne ”

Venlig hilsen Marianne Simonsen.

Dette er et indlæg som er med i HANNES patchwork konkurrence om
“Drømmer om patchwork”

Til toppen