“Patchwork drømmen” 3

Teresa skriver:

Jeg syntes lige at jeg også gerne ville være med i din lille leg, det er en super idé, du har fået.

Jeg vil gerne fortælle om mit første store projekt, og indtil videre en UFO (UnFinished Object). Jeg startede på den for over et år siden, da jeg så et billede af en venindes tæppe, hun syede af brune stoffer. Jeg syntes at det var så flot og samtidig så enkelt, at jeg også gerne ville sy noget lignende. Dog ikke i samme farver, selvom det var så godt et brug af det brune, at jeg blev fristet. Alligevel valgte jeg i stedet at arbejde med mine yndlingsfarver, de grønne og lidt gult for at skabe lidt afveksling.

Idéen var at lave et stort tæppe, der passede til vores seng (sengen er en trekvart seng), så det kunne fungere som sengetæppe. Jeg målte og tegnede og var slet ikke sikker på om jeg havde stof nok – men det måtte jo vise sig ”i vask”. Mønsteret består i al sin enkelthed af kvadrater i midten, blandet af forskellige grønne stoffer og den ene gule, jeg syntes passede fantastisk flot til. Det mindede mig så meget om en mælkebøttemark, at det blev simpelthen navnet på quiltet – ”Græstæppe med mælkebøtter” hedder den.

Udenom det store kvadratiske felt er der rektangler, som passer lige præcis til længden af to sammensyede kvadrater. Der skulle være tre rækker af det omkring, lavet af samme stoffer som midten. Jeg havde lige præcis stof nok til at komme rundt om tre gange, men så begyndte det at knibe. Jeg havde stadig masser af et slags stof – en flot, mørk batik med kristtjørn. Desværre ikke nok til at kunne indhegne tæppet, så jeg var nødt til at matematisere mig ud af det. Ved hjælp af en del regning fik jeg lavet hjørnerne, så de passede, med tern af et lyst og det mørke stof. Jeg havde faktisk ikke nok af det mørke til alle ternene, så hvis man kigger godt efter, kan man på nogle af billederne se at det midterste tern i hjørnerne er syet af bitte små kvadrater af kristtjørnstoffet. Jeg viste at jeg kunne ikke tilkøbe noget af det stof – jeg havde købt det sidste af rullen, så jeg måtte gå de kreative veje.
Det viste sig at jeg blev nødt til at gøre tæppet større end først beregnet og der skulle en række kvadrater mere udenom. Jeg havde faktisk rester af tre forskellige stoffer, nu handlede det bare om at finde en måde at få rækken til at se flot ud på – og denne gang skulle det ikke være tilfældigt, hvordan farverne lå. Når jeg nu havde kun tre forskellige farver, ville det ikke se godt ud. Tæppet blev 2 meter og 20 på hvert led.

Til sidst var tæppets forside færdigt. Jeg havde fået det lavet og fotograferet og var meget stolt af det. Nu ville jeg gerne quilte det, og det skulle frihåndsquiltes, selvom jeg aldrig havde prøvet sådan noget. Jeg turde ikke helt, men prøves det skulle det. Desværre ville min maskine bare ikke som jeg ville og derfor gik det hele lidt i stå.

Quilten blev samlet med forside, bagside og mellemfor og pakket pænt væk. Maskinen drillede og jeg turde ikke kaste mig ud i så stort et projekt, så jeg blev enig med mig selv om at det måtte vente.
Først skulle jeg flytte og så skulle jeg finde modet.

Hos Hanne Schrøder faldt jeg over en hjemmeside, der hedder http://www.freemotionquilting.blogspot.com/. Der læste jeg en del om frihåndsquiltning og stille og roligt begyndte jeg at drømme om at tage quilten ud og få det quiltet færdigt. Maskinen virkede også mere samarbejdsvillig efter et halvt års pause og i foråret skulle det altså være – jeg ville prøve. Samtidig ændrede mine forventninger sig til min quiltning – jeg ville ikke længere lave verdens fineste quiltning, jeg ville i stedet lære at quilte ordentligt og bruge dette tæppe som et øvetæppe – tingene (og stingene) skulle ikke være perfekte, jeg skulle bare kunne nyde processen og blive klogere.

Det har hjulpet helt enormt på hvordan jeg opfattede mit arbejde og uden at have ”perfektionismens åg” på skuldrene, fik jeg quiltet de inderste firkanter ved at køre fra midten og afprøve en mængde forskellige mønstre. Alt blev prøvet, fra zigzagger og kruseduller over vinblade og blomster til feather og paisley i ranke, som jeg synes utroligt meget om. Nu er alle de midterste 144 kvadrater quiltet, jeg mangler stadig at få quiltet de tre rækker med rektangler, den store omgang med kristtørnstof og den yderste række af kvadrater. Til dem alle skal jeg vælge nogle mønstre, som kan følge omgangen rundt.

Jeg har idéerne, men er faldet over bamsesyning for øjeblikket. Quiltefoden blev udskiftet med en patchworkfod og der bliver syet bamser i vildskab (samt et skakternet quilt af stoffer købt hos dig, Hanne – sorte og hvide kattestoffer samt prikkede og stjernede i samme farver – dette bliver dog mest sandsynligt et lille tæppe, kun til at man kan få varmet benene når man sidder ude en sommernat).

Tæppet ligger i en kasse, pænt lagt sammen – og venter. Nu har jeg ikke længere dårlig samvittighed over det, fordi jeg ved at jeg kan og at jeg vil få gjort det færdigt i løbet af nærmeste fremtid – nu er det for mig som med at åbne gaver – forventningens glæde er faktisk så stor, at jeg ikke behøver at skynde mig at få pakket op, jeg kan godt vente og nyde selve udsigten til at få græstæppet færdigt og smukt.

Indtil videre er det en UFO, men appetitten er der og jeg kan forestille mig at i løbet af sommeren vil jeg kunne lægge græstæppet på min seng og være tilfreds.

Tæppet betyder meget for mig og min opfattelse af mit arbejde. Det betød at acceptere at jeg ikke altid kan gøre det professionelt, men at jeg kan gøre det på min måde, som jeg kan være tilfreds med. Inge andre behøver egentlig at være tilfredse med tæppet, den eneste der betyder noget i det sammenhæng er mig. Og jeg synes at det er flot og udtrykker mig på en meget god måde, med alle de fejl, der er mine og alle de steder, hvor tingene gik perfekt. Det er jo mit alt sammen. Det er et stykke stof med en masse personlig lærdom gemt i sig, selvom det består af ene firkanter.

No related posts.