Warning: Declaration of custom_walker::start_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker_Nav_Menu::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/hanneshjemmeside.dk/public_html/hannesblog/wp-content/themes/HannesPatchwork/lib/custom-functions.php on line 0
Materialer til HANNES patchworks jule DHD 2013
 

Materialer til HANNES patchworks jule DHD 2013

Ja nu nærmer tiden sig med hastige skridt… og jeg har jo lovet at der kommer en lille jule DHD – et gratis jule patchwork mønster over 24 dage.

Det vil sige at der kommer en lille opgave ( DHD = Del Hver Dag), fra
Søndag den 1. December og frem, til og med den 24. December her på bloggen.
Du får ikke at vide hvad det ender med, da jeg synes det skal være en lille overraskelse….

Det er jo selvfølgelig helt gratis at deltage og alle er velkommen.
Der er ingen købetvang, men der vil selvfølgelig være mulighed for at købe materialer/ sykit m.m. til denne Jule DHD.

Vigtig information for deltagelse i HANNES Patchwork jule DHD:

  • Det er gratis at være med.
  • Der er ingen tilmeldning.
  • Ingen købetvang.
  • Du må bagefter frit bruge det gratis patchwork mønster.
  • Alle er velkommen til at være med.
  • Det er beregnet til at sy over pap, men vil du hellere sy det på symaskine, er det jo helt op til dig.
  • Der er allerede lavet en facebook gruppe – her er du også hjertelig velkommen til at deltage/ følge med.

Af materialer til forsiden du skal bruge:
3 forskellige grønne stoffer på hver 8 cm x 55 cm
1 stykke grøn stof på 8 cm x 110 cm.
1 stykke rød stof på 8 cm x 55 cm
3 forskellige cremfarvet stoffer på hver  8 cm x 55 cm
2 forskellige cremfarvet stoffer på hver 16 cm x 55 cm.

Mine ser sådan ud:

Jule DHD 213-for

Til bagsiden:
1 fat quarter på 50 x 55 cm i rød.

Jule DHD 213-bag

Der udover:
1 ark pap på 45 x 60 cm
1 stykke volumevlies på ca 45 x 50 cm
1 rulle cremfarvet sytråd og en rulle grøn sytråd
1 rulle cremfarvet Quiltetråd

samt alm synål, evt limpen, saks og noget tålmodighed… smiler…

Jeg har, få at gøre det super nemt for dig, pakket 2 slags sykit/materialer.
Et sykit hvor der er patchworkstof til forsiden til kun 70 kr. Køb det her.

Eller et sykit hvor der er stof til for og bagsiden, pap, voloumevlies, sy og quiltetråd til kun 185 kr. Køb det her.

Jule DHD 213-alt

Her finder du den printevenlige udgave
HANNES patchwork jule DHD 2013 MATERIALER

13 comments

  • Hej Hanne,

    Nej hvor jeg glæder mig til at se hvad det bliver til iår. Har haft meget glæde af min fine juleløber fra sidste år.
    Knus Winnie

  • hej Hanne

    Hvor er altså dejligt, at du laver denne jule-patchwork-hygge-ting. Glæder mig så meget til at komme i gang.

    Forventningsfulde hilsner Kis

  • Hej Hanne.
    jeg vil også gerne være med, jeg glæder mig til at se hvad det bliver i år.. 😉
    knus Margit

  • Kan du i beskrivelsen af jule DHD indføje hvor lang tid jeg ca ca ca skal beregne at bruge hver dag for at følge med.
    Det lyder som en sjov ide.
    På forhånd tak
    Grete

  • Hej

    Uha det er svært at sige…. men det bliver liggende på min blog – så ingen problem hvis du lige “springer ” et par dage over….
    Dejligt at du har lyst til at være med…

  • Hej alle det er første gang jeg melder mig under fanerne til en DHD, min bekymring har været, “får jeg nu tid til det”, når jeg tænker på frivilligt foreningsarbejde, job, hus, mand og 4 dejlige børnebørn, osv., men jo, hvorfor ikke bare kaste sig ud i det og så lade ambitionsniveauet være på et realistisk plan, men jeg ved, med mig selv, at når jeg har sat mig noget i hovedet, så skal det gennemføres – ikke for enhver pris, men jeg vil gøre mit bedste og nyde og glæde mig over prcessen.
    Samtidig kan jeg jo også lige få lettet bunken med stoffer.

    Glæder mig til at se resultaterne.

    Tusinde tak Hanne fordi du er vedholdende nok til at tage dette initiativ igen i år.

  • Dejligt at du også vil lege med Lisbeth – og ja det med at nå det hele – tror jeg vi er mange som kender.. smiler…

  • Hej jeg vil for første gang være med, syntes det var vildt spænende at følge sidste gang du lavede det, skal bare lige have bestil det sykit hos dig så jeg kommer med fra start af.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Til toppen