Kan patchwork være skilsmisseårsag??

Ja den anden dag fik jeg det nye Samvirke – og der var en artikel om

“Kan ost være skilsmisseårsag??”

ost

Så kom jeg til at tænke på

Kan patchwork være skilsmisseårsag??

Ja en lidt sjov tanke – men legede lidt mere med den og tænkte om du ikke ville fortælle mig

1. Fordele ved patchwork

2. Ulemper ved patchwork

Jeg tænkte om du ikke kunne skrive en kommentar ( meget gerne om på dette indlæg), et ord eller en hel lille historie om fordele eller ulemper ved patchwork.

Tror jeg vil give en lille gave til den som komme med det sjovest, opfindsomme, seriøse eller mest skøre kommentar her på dette indlæg inden mandag den 6. april kl 9.00

Og nej dette er ikke en aprils nar – men en lille spøg som jeg synes kunne være sjov at høre din mening om fordele og ulemper ved patchwork.

Håber at du vil lege med. Jeg håber ikke at patchwork har været årsag til en skilsmisse… men måske en sjov historie…..

22 comments

  • altså sådan her foregår det hos os.Jeg arbejder i weekenden og har så fri resten af ugen.Mit grej står stablet i kasser og mandag eftermiddag hiver jeg næsten det hele frem så ved resten af familien at nu overtager mutterfix spisebordet og tirsdag er jeg godt i gang med singerbanditten og som min mand siger min nye kæreste,jeg er nogle dage mere sammen med den end ham.Og så skal mine drenge(ingen piger i familien)ellers lægge øjne til når noget skal bedømmes og helst beundres.Fredag kan de alle ånde lettet ud for da bliver grejet så slæbt på plads igen og de har hele weekenden spisebordet til deres rådighed.kærlige syhilsner til alle

  • hos os er der ingen sure miner fra min mand, når jeg sidder i sy værelset og syr patchwork. så kan han med god samvittighed se det tv som han gerne vil se, jeg tror han syntes det er hyggelih når han kan høre symaskinen snurre. og skildsmisse, nej ikke her, i dag har vi været gift i 48 år, og det er ingen aprilsnar. god påske

  • Her hos os er det ikke skilsmissegrund…. Mit sytøj kan ligge på sofabordet i flere uger uden sure miner…. Men han kommer tit med meldingen “det skal se sår’n ud. Og det udtryk kommer fra en video som var med i en DHU her hos Hanne på et tidspunkt. Så alt i alt hygger vi os begge to med patchwork ‘en.

  • Her hos mig er der ingen skilsmissegrund, jeg var nemlig skilt allerede da jeg startede på PW, og det var faktisk din skyld at jeg startede Hanne, for vi startede ud med at blive lidt uvenner på Patchwork for alle på Facebook. Og heldigvis gik du af med sejren, vi to blev ikke skilt fra hinanden, snarere tværtimod, du tog imod mig med alle mine spørgsmål og du kom med en masse dejlige svar. Og at besøge dig i din lille butik eller på diverse messer, har kun gjort min kærlighed til Patchwork større.
    Hos mig kan jeg rode og regere som det passer mig, her kan ligne en mindre slagmark i nogen uger, og pludselig får mutter her nok, så skal der ryddes op, og støvsuges, og tænk man har virkelig et gulvtæppe under alt det stof og tråd og nåle. Nåh ja nålene, dem finder jeg jo med mine fødder.
    Jeg har en datter på 16 år, hun sagde i starten “Mor jeg kan simpelthen ikke fatte dig, du køber en masse stof, “cutter” det ud og syr dem sammen igen, synes du ikke det er spildt arbejde?” Nej det synes jeg så ikke, og da hun selv fik sit tæppe til sin fødselsdag, så blev hun glad og rørt, hun kunne pludselig godt forstå min entusiasme for patchwork. For ca. 14 dage siden var hun med mig på kursus i Hedehusene, hun havde sin gamle 38-årige Bernina med derud, og hun skulle prøve denne hobby selv. Hun fik skåret og syet lidt, og da vi kom hjem sagde hun “mor det er fint nok at du har prøvet at drage mig ind i dette her, men det bliver aldrig min hobby, jeg vil hellere sy mit eget tøj” og det gør hun så fint. Hun vil dog gerne bedømme og rose det jeg laver, og hun bærer over med mig at det ligner en slagmark indimellem. Den sidste taske jeg har syet, synes er ungdommelig og sej. Mon der kommer et ønske fra hende inden hun skal til USA på sprogrejse og købe lidt souvenir til sin mor, jeg håber det.

  • Her i huset er der overhovedet ingen sure miner over mit “syen patchork”. Tværtimod går min mand op i det med liv og sjæl og hjælper med mange ting. Han kører troligt med, når jeg enten skal besøge en patchworkbutik, skal på træf, eller når der er quilterally. Hvis jeg mangler noget udstyr af træ, ja hvem tror I så går i gang i sit værksted. Min mand har lavet et stativ til min quilteramme, en holder til alle mine linealer (et stykke bordplade med mange riller), en ny bordplade til mit hæve/sænkeskærebord og endelig en ny reol til alle mine kurve og bøger. Selvom han på denne måde bliver aktiveret, er han aldrig sur, og jeg fornemmer også, at han er “lidt stolt” over mine kreationer – ligesom jeg er meget stolt at alle de ting, han laver både til mig og mine sy-veninder, der også nyder godt af hans kunnen. Herudover er han tålmodigheden selv, når vores hjem nogle gang bliver invaderet af 8 snakkende kvinder med hver sin symaskine og diverse sygrejer og stoffer går i gang med nogle forskellige projekter. Også her er han meget interesseret. Så skilsmisse? Ikke her.

  • Tjaaa
    Skilsmissegrund, jow hvorfor ikke der er jo mange mere eller mindre “gode” grunde til en man går fra hinanden….
    Hos os har vi: din og min ost, manden er til den ost, der selv kravler ud af køleskabet og det er jeg ikke…
    Jeg har min stofafhængighed, og manden sine bøssevenner.
    Det betyder at jeg har fred og ro når han er på jagt, hunden er også med, så ingen til at forstyrre og når de så kommer hjem hen på eftermiddagen/aftenen, sover de begge tungt i stuen.
    Så er der også en liiiige en aften, uden indblanding tv-kanalvalg og min afhængighed af de bløde stoffer kan leves helt ud!
    Ren WIN WIN situation.
    God påske til dig og familien

    næ tror sgu ikke at patchwork bliver grunden til evt skilsmisse

  • Skilsmissegrund……. nej da. Og så måske ;0)
    Håber da at min kæreste kan se, at det at sy patchwork er afstressende for mig.
    Og ja, bunkerne kan godt tage lidt overhånd når man har gang i flere ting samtidig. Men det tager han nu også meget roligt. Han er også flink til at kommentere når jeg spørger om hans mening.
    Dog har jeg et år været tæt på at tage pipet fra ham – så måske alligevel til en anden gang: Lad være med at gå igang med juletingene i April Dorrit. For det gider han i hvert fald ikke glo på ved sofaen hele sommeren!

  • Her i huset bliver det heller ikke til skilsmisse da det er min mand der vil have at jeg skal købe nok stof hvor jeg holder lidt igen og ham der ikke vil have jeg skal få ned på udstyr

  • Her i huset bliver det heller ikke til skilsmisse da det er min mand der vil have at jeg skal købe nok stof hvor jeg holder lidt igen og ham der ikke vil have jeg skal få ned på udstyr

  • Nej der skal nu noget mere til her i huset, jeg har mine stoffer, og han regerer i haven, brænde og rengøring, så det er da en fin fordeling, jeg kunne da aldrig finde på at forlange skilsmisse!!! ✂️✂️✂️

  • Her bliver patchwork heller ikke til skilsmisse. Jeg mistede min forlovede i januar og jeg savner hans glæde ved at lave ting af træ til mit patchwork. Han nåede at lave et stativ til både min søster og jeg til vores linealer. Da jeg havde fyldt mit stativ ud, mente han det var tid at lave et mere, men han nåede det ikke. Han ville også lave et stativ til at quilte ved, men det var stadig under udvikling.
    Hvad jeg har af stof og garn, havde han i værktøj og der var aldrig sure miner, når jeg ville have mere. Sådan var vi begge tilfredse.

  • Hos os er der heller ingen sure miner, til trods for, at jeg på det nærmeste bruger hele huset…. Jeg har ikke et syrum, men bruger gulvet i stuen som “opslags/designtavle” , spisebordet som skærebord, gæsteværelset til strygebrædt og reoler med stof samt vores fælles kontor, hvor min symaskine står.
    Så der er stof og trevler over hele huset.
    Det er jo lidt besværligt, da alt skal ryddes af vejen, bare der kommer nogen, men det sker at vores nabo kigger ind med sin lille glade hund, og den har da et par gange fløjet lidt rundt i stof og knappenåle, men så er det jo bare forfra med “opsætningen”…
    Min .”designvæg” er et gammelt lagen, som er hængt op på en reol. Og her sætter jeg hvert stk. stof op med nåle.. Det fungerer og min mand hjælper med ophængningen..
    Så ingen skilsmissegrund her.
    Fortsat rigtig god påske Hanne Bech…..
    Hilsen Karin Krogsgaard

  • Her i vores hus har jeg mit syhjørne i en vinkel af stuen, så jeg i vinduet lige overfor mig kan se “spejlbilledet” af fjernsynet. Så når min mand om aftenen ser tv, kan jeg som regel også lige se det han synes vi skal dele…….og ellers så syr jeg på symaskinen. I mange år har stuen båret præg af min hobby – så da vores yngste søn stadig boede hjemme, måtte alle “hoppe” over de blokke jeg lagde ud på gulvet for bedre at kunne bedømme hvordan de skulle sys sammen. Der har aldrig været sure miner og min mand hjælper mig tit med at vurdere hvordan blokkene skal sys sammen eller hvilken farve der skal udenom……Han nyder at jeg er kreativ med noget som jeg kan lide. Og han hjælper mig også ved altid at tage fotos af Hjertetæpperne og de andre ting jeg syr. Så bestemt ingen skilsmissegrund her – tværtimod – for når jeg er glad for det jeg laver, er han også glad 😉
    God Påske til dig!

  • Fordele ved patchwork:

    Miljømæssigt:
    Patchworkstoffer i bunker højisolerer. Jo større bunker, jo bedre isolering.

    Kriminalpræventivt:
    Stofafhængigheden er nok vanedannende og måske også lidt smitsom, men fuldt lovlig. – og patchworkere begår ikke indbrud og slår aldrig gamle damer ned.

    Mentalhygiejnisk:
    En patchworkers selvværd stiger til max., når andre roser frembringelserne.

    Socialhygiejnisk:
    I henhold til en undersøgelse foretaget på besvarelser i denne tråd, ligger skilsmisseprocenten blandt patchworkere tydeligvis langt under landsgennemsnittet.

    Nationalt:
    Bornholmsk, jysk, fynsk, sjællandsk, lollandsk; uanset dialekt – alle forstår patchworksk.

    Internationalt:
    Krige er gennem tiderne startet af mange forskellige årsager, ofte med afsæt i religiøse bøger – men aldrig med afsæt i en patchworkbog. Patchwork er fredsbevarende.

    Ulemper ved patchwork:
    ?????????? jeg mener ikke man kan sige en meningsfyldt sætning, hvor ordene patchwork og ulempe indgår samtidig 🙂

    Konklusion: PATCHWORK ER LIVSNØDVIGTIGT!

    Venlig hilsen Lone

  • Da jeg havde en syg mand, som i månedsvis lå i sengen, og ingen viste hvad han fejlede. Da fandt jeg ud af hvad patchwork var for mig! Det var min overlevelse, fra de triste og trælse dage, hvor den ene dag tog den anden. Når man kom hjem fra arbejde lå han i sengen, ingen hej og hvordan gik din dag. Stod med ALT, børn, mad, rengøring og vasketøj. Når så endelig der blev tid, til noget andet, ja så var der en tom stue eller symaskinen. Og her vandt symaskinen, hvad jeg fik udrettet i det halve år, det kan Hanne nok også berette om. Der lå ofte en pakke i postkassen, så jeg ikke gik i stå. Man kan slet ikke sætte sig ind i, hvad sygdom hos ens nærmeste kan gøre ved en. Jeg var tit ved at give op, for syntes ind i mellem det var en hård tid. Så skilsmisse var da også forbi mine tanker, men det hjalp patchwork mig over og ikke mindst Facebook siderne med patchwork. Her kunne jeg være mig og tale om det jeg syntes var spændende, her kendte ingen mig, som værende hende med den syge mand. Her skulle jeg ikke hele tiden forklare hvordan det gik med ham, som hvis man bevægede sig ned for at handle, og mødte nogen man kendte, så var det altid ham de spurgte til, når de var gået tænkte jeg tit, hvorfor spurgte de ikke til mig og drengene???? Måske havde vi det heller ikke så godt!!!! Men patchwork hjalp mig ud af en hård tid, og i dag er manden på benene igen og vi bor stadig sammen. Som en rigtig tekst jeg fandt på facebook siger: “ÆGTE KÆRLIGHED ER AT STÅ SAMMEN PÅ DE GODE DAGE OG STÅ ENDNU TÆTTERE PÅ DE DÅRLIGE”
    Så min mand ved godt hvad patchwork er for mig, og han brokker sig aldrig over at det til tider fylder meget, vi deler kontor, og ja han roder nok også mere end mig. Han tager også med mig til træf, hvis min veninde ikke kan, jeg er ikke så vild med at køre langt selv, efter jeg kørte galt. Han kørte også for mig, sidste år til Quilte rally i syd, hvor vi nåde 9 butikker på en dag. 🙂
    Så tager jeg med ham til DHB og andre ting som ikke interessere mig, men derfor kan man godt vise lidt interesse for hinandens hobby. Har også haft ham med oppe hos Hanne et par gange, nu kender bilen vejen, så nu kører jeg selv!
    Det var min lille “skilsmisse historie”
    Ha´ en dejlig påske alle sammen.

    Knus
    Karina

  • For mig er der flere af begge dele.
    For det første får jeg ikke syet ret meget af det i pathworkere kalder rigtig patchwork. Derimod for jeg lavet en masse andre ting, der ind imellem er inspireret af patchwork.
    For det er vel i grunden bare lapper der er sat sammen.
    Jo ok jeg har da lavet tæpper og grydelapper mv. Men ofte er det de smukke farver der gir inspiration når jeg farver, eller der bliver sat en strimmel smuk bomuld i noget jeg syer. Men det tæller jo ikke helt.
    Mine syede billeder er også bygget op af bomuld, men det forsvinder jo næsten når symaskinen tager over.
    Min blomsterkasse er vist også kraftig inspireret af en form for patchwork.
    Så for mig er farverne og mønstrene i stofferne inspiration til en masse. Og jeg elsker mine sirlig ordnede stofskuffer.
    Knhobby.blogspot.dk
    Kirsten

  • Hej Hanne
    Patchwork og skilsmisse, nej så var skilsmissen nok kommet alligevel.
    Jeg har bare en lille kommentar.
    Patchwork med de små stykker pap, er ligesom broderi, det er ren terapi,
    jeg ser ikke så meget tv, men jeg hører det, jeg har lavet en syæske med broderi, på den står der ” Med nål og tråd du roen finder, en stjernestund til søde minder”.
    venlig hilsen Ebba Simonsen

  • Hej
    Hos os er spisebordet ( vi har ikke så meget plads ) inddraget til patchwork. Det er fuldt ud accepteret af familien. Skulle det give grund til skilsmisse, er der nok noget andet der halter. Bordet bliver ryddet, når vi skal have spisende gæster.
    Det lille søde barnebarn ( knap 2 år ) sad en dag, i et ubemærket øjeblik, ved bordet og var meget betydningsfuld. Hun har talent for både saks, nål og tråd. Herlig oplevelse.
    God patchwork dag/uge

  • […] et af mine store dilemmaer i dag og især i morgen, er at jeg jo har en lille indlæg om patchwork og skilsmisse og har lovet en gave. Men nu synes jeg jo bare at alle er så gode og hvordan skal jeg så vælge en – har du […]

  • Hej sidder og læser alle de søde indslag om skilsmissen/patchwork. Det er vigtigt at man har hver sine interesser, og her i huset har min mand den interesse at han går i Tog klub, ikke store tog, nej små modeltog hvor de bygger bane på livet løs, mens jeg har alt mit patchwork, som fylder en stor del af mit liv. Det bliver aldrig kedeligt. Alle de spændende stoffer og farver og mønstre der omgiver os i pw verden er så fascinerende. Den historie du fik længere oppe i tråden med mor og datter, samt den om kvinden med den syge mand burde vinde denne lille konkurrence, hvis det stod til mig. Altså Patchwork har ikke været årsag til nogen skilsmisser ser det ud til. Ha en dejlig søndag.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Til toppen