Gæsteblogger: Magisk trylleri eller ondt hekseri

Dette indlæg er skrevet af Gæsteblogger Conny Thomsen:

Magisk trylleri eller ondt hekseri

At sy patchwork kan i den grad være begge dele.

Nogen gange sidder man med sin restekurv og stykker noget sammen efter ”de forhåndenværende søms princip” – og pludselig opdager man, at man har fremtryllet noget fantastisk flot og helt specielt.

Andre gange planlægger man et mønster, køber matchende patchworkstoffer, smører og top-tuner symaskinen – intet kan gå galt. Og alligevel bliver det hele forhekset og ender med at blive kedeligt eller måske direkte grimt.

Man ved aldrig helt, hvad der sker der inde i syværelset – om der er gode eller dårlige vibrationer J.

Det mest magiske trylleri, jeg har oplevet i mit patchwork-liv, har været at sno stofstrimler på snor og sy kurve. Man kan tage et virkeligt grimt og kedeligt stykke stof og få den kønneste kurv ud af det – det synes jeg i hvert fald.

Det er måske lidt kedeligt at sidde og vinde de lange stofstrimler omkring en snor, men det er rigtig godt fjernsynsarbejde. Til gengæld er det helt vildt sjovt at sy kurven på symaskinen. Det er også ren magi, den syr næsten sig selv.

Jeg har lavet 4 kurve af udsmidnings-truede stoffer, og de 3 blev flotte. Den 4. gang gik det ikke – trylleriet udeblev. Jeg tror måske stoffet var for stormønstret. I hvert fald blev den grim, så den får I ikke at se.

Kurv 1:

Da min veninde fandt ud af, at jeg var begyndt at sy patchwork, kom hun med nogle af sine rester. Ikke alt var lige velegnet til patchwork med bl.a. var der et kæmpe stykke af dette. Jeg har brugt det til bagside af et vægtæppe, jeg har ombetrukket mit ærmebræt med det, men det ville ingen ende tage. Så blev det til en kurv, og med en lille lyserød sløjfe som afslutning, blev den faktisk rigtig sød. Den fik min veninde så igen som værtindegave – det syntes hun var rigtig sjovt.

Kurv 2:

Noget gammelt arvet gardinstof – jeg kan faktisk ikke helt huske oprindelsen. Ikke særlig velegnet til patchwork og heller ikke særligt pænt. Det blev til min påskekurv med en lille udstoppet blomst som finish. Den er jeg faktisk glad for.

Kurv 3:

Da jeg boede i lejlighed, havde jeg et lille rundt spisebord og selvfølgelig en rund juledug, som passede til det. Nu har jeg ikke bordet længere, og dugen lå og gloede olmt på mig hver jul. Den var virkelig udsmidningstruet. Men så besindede jeg mig alligevel og lavede den til en kurv. Denne gang fandt jeg ud af, at man kunne sætte et kantebånd på som afslutning. Så med et bolsjestribet kantebånd blev det min jule-nøddekurv, som jeg også er ret glad for.

Så jeg har nu lært at tage mine ”kurve-briller” på og overveje en ekstra gang, inden jeg smider et grimt stykke stof ud.

Næste spørgsmål er så: Hvor mange kurve kan man lige bruge ?

No related posts.