Drømmer om patchwork: Lones drøm

Lones drøm

Jeg har også mange drømme, men lige nu brænder jeg for at lave et tæppe som jeg har set i serien “Lille Doktor på Prærien”. Man bliver jo sådan lidt “bidt” af patchwork, så man ser mønstre alle vegne, på banegårde, toiletter, entreer, huse, ja alle vegne.

Det lille hus på Prærien

I december så jeg både “Det lille hus på Prærien”, men også “Lille doktor på Prærien”, og i sidstnævnte serie så jeg jo flere tæpper som Doktor Mike havde, og især et blev jeg vildt forelsket i.

Og hvordan laver man så sådan et tæppe, når man ikke kan se det rigtigt ?
Jo man venter på den helt rigtige scene, sætter DVD-afspilleren på pause, tager sin mobil, fotokamera eller ipad og tog nogle billeder fra TV´et, studere billederne, tegner (eller i mit tilfælde, jeg har en dygtig datter som kan tegne, og som går op i at kigge og lave mønstre til mig).

Min datter tegnede hurtigt mønstret ned på et papir, samt quiltningen.

Så nu har jeg billedet fra TV´et, og jeg har mønstret, og nogle papstykker, men de er nok ikke store nok, og jeg mangler stoffet, men det regner jeg med at købe for gevinsten hos HANNES patchwork. Og så er det bare om at gå i gang, så drømmen kan blive virkelighed.

Rød, Grøn og Blå

Jeg har desværre kun de billeder her, men jeg er helt syg for at sy det tæppe, som naturligvis skal være i samme farver som på billederne – Rød, Grøn og Blå.

Lones patchwork drøm Lones-drøm2.  Lones drøm

Dette er et indlæg som er med i HANNES patchwork konkurrence om
“Drømmer om patchwork”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Til toppen