Warning: Declaration of custom_walker::start_lvl(&$output, $depth) should be compatible with Walker_Nav_Menu::start_lvl(&$output, $depth = 0, $args = Array) in /var/www/hanneshjemmeside.dk/public_html/hannesblog/wp-content/themes/HannesPatchwork/lib/custom-functions.php on line 0
Karens drøm om et tæppe med rensdyr, helleristninger og samere
 

Drømmer om patchwork: Karens drøm

Karens drøm

Jeg har syet patchwork næsten så længe jeg kan huske.

Mit første projekt var en dug med hjerter på til min mor. Jeg er nu ikke så sikker på, at den var ret professionel, men den blev taget imod med glæde.
Siden er kvaliteten blevet betydelig bedre 🙂

Billedtæppe

Min drøm, som jeg vil fortælle om er, at lave et billedtæppe af et helt fantastisk fint stykke stof, som jeg har købt i Jokkmokk i Nordsverige for nogle år siden.

Der har ligget mange ideer og skitser på tegnebrættet; men ingen af dem er indtil videre ført ud i livet. Jeg er dog forvisset om, at min seneste idé er den bedste – så jeg håber på at komme i gang med billedtæppet i år.

Jeg vil gerne bibeholde så meget af illustrationerne som muligt, og helst på en kreativ måde.

Stoffet er 1,40 m. bredt, og mit billede må højst være ca. 60×80 cm.
Det skal hænge i vores dejlige hytte i Nordnorge, hvor det bare vil passe helt perfekt.

Stoffet

Stoffet er sort – brunligt – råhvidt og nogle forskellige nuancer af de tre farver, så det er lidt svært at finde stof der passer sammen med det.
Hmm, det kunne også være en dårlig undskyldning…

Jeg håber at din konkurrence om “Drømme om patchwork” har fået sat ekstra skub i min drøm Hanne. Du skal få resultatet at se NÅR det bliver færdigt 🙂

Her er et billede af min dejlige stof med rensdyr, helleristninger og samere.

samestof Karens drøm

Venlig hilsen Karen

Dette er et indlæg som er med i HANNES patchwork konkurrence om
“Drømmer om patchwork”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Til toppen