Drømmer om patchwork: Karens drøm

Karens drøm:

Her er mine drømmerier.
Da ærgrelser blev forvandlet til drømmerier

Megamussel

Vi skulle have nyt linned til sengene, og jeg havde set nogle sæt med musseltegning i tilbudsavisen fra Netto, som jeg synes, var lige, hvad jeg ønskede mig. Den gamle musseltegning på den en side og megamussel på den anden. Da vi bor langt fra en Netto, og tilbuddene har det med at blive revet væk, skal vi være der tæt på de blev “frigivet”.

Butikker

Samtidig stod vi også for at skulle til konfirmation i den anden ende af landet, og ville komme forbi flere butikker, så jeg planlagde lige at kigge ind i en butik for at se kvaliteten, og hvis den levede op til mine krav, ville jeg købe det. Alt i alt ville det bare tage 5 min.
Vi fandt en Netto og jeg ind for at finde dynebetræk. Det lykkedes og kvaliteten var, som jeg gerne ville have det. Tilbage i bilen, hvor jeg lagde dem ind bag i. Det tog i alt 7 min.

Vi fortsatte turen og jeg sad og glædede mig over min succes. Pludselig kom jeg til at tænke på, at der jo er to længder 200cm og 220cm. For pokker – det havde jeg ikke set efter, Nå ja, jeg kunne vel korte dem af, værre var det vel heller ikke! Tanker frem og tilbage, hvor lange var de mon? Jeg kunne ikke slippe tankerne, mens motorvejen rullede forbi vinduerne.

Lang eller kort ??

Pludselig blev det hele vendt på hovedet. Hvis de var for lange, så fik jeg jo 20 cm stof til overs med musseltegning på. Det kunne jeg jo så bruge til at sy en patchworkkurv af.
Jeg har musselmalet porcelæn, så det ville jo være helt fantastisk at lave en brødkurv, der passede til det. Pludselig var tanken vendt 360 grader – samme udgangspunkt men ny ærgelse – måske jeg havde købt sæt der kun var 200 cm lange!
Tiden var afpasset til at nå frem til konfirmationen til tiden, så jeg måtte vente med at se målene til vi nåede frem. Turen var lang, og drømmene blomstrede imens i forhold til alt det, jeg kunne få ud af de 2×20 cm. Det var lige før, det var konen med æggene om igen.
Endelig nåede vi målet, og jeg åbnede spændt døren til bagagerummet for at konstatere, at jeg havde købt dem for lange. Juhu!!!

Turen hjem var meget lang, men vel hjemme kunne jeg fuldføre min drøm og fik to meget flotte kurve ud af stoffet. De bliver flittigt brugt og beundres meget af vores gæster.
Ps. Det ene kurve mønster er fra Hannes.

karens drøm

Med venlig hilsen Karen

Dette er et indlæg som er med i HANNES patchwork konkurrence om
“Drømmer om patchwork”

1 comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Til toppen