1. del af HANNES patchwork sommer DHU 2015

Ja så er vi i gang med 1. del af HANNES patchwork sommer DHU – Del Hver Uge.
Et gratis mønster over 6 uger til dig fra mig.

Håber at du vil være med og husk det er helt frivilligt at deltage og der er ingen købetvang…..eller tilmelding.
Hvis du er i tvivl kan du her se hvor meget patchwork stof m.m. du skal bruge for at være med. Og ja jeg har stadigvæk sykit til salg, hvis du ikke lige har nået at bestille det.
Skal nok skynde mig at sende det til dig, så du kan være med næsten fra starten…..

Generelt:
For din egen skyld er det nemmest at du skriver farve nr og uge nr bagpå dine papskabeloner, så er der ikke så meget at være i tvivl om, når du skal til at samle det hele.

Du skal selv tegne nogle “sjove” figur og jeg prøver at vise målene på pappet.
Husk et tern måler 1 x 1 cm.
Af stoffet beregner jeg 1 cm sømrum på alle sider.
Du bestemmer selv om du rier eller limer med en limpen stoffet fast på pappet….

Jeg fortæller til hver billede hvor mange papskabeloner du skal klippe.
Og bagefter hvilken stof farver du skal bruge til lige disse skabeloner.

Lad os så komme i gang.
I dag skal du i pap klippe 4 stykker af figur 1 ( den er 1,5 x 24 cm ) DHU  Fig 1. 16 stk nr. 2 ( klip 1 firkant på 3 x 3 cm og del den diagonal  = 2 stk) DHU  Fig 2 16 stk nr 3 ( 3 cm høj og 6 cm bred) DHU  Fig 3 Og alle disse papskabeloner beklæder du med stof i farve 4.
Det er et af de stoffer du har på 20 x 110 cm.
Ri/lim stoffet fast på alle dine stof skabeloner og lad dem ligge til næste uge….

1 af hver ser nu sådan ud:

DHU-stof3

Her finder du den printevenlige udgave af 1. del af HANNS patchwork sommer DHU 2015

HANNES Patchwork Sommer DHU 2015-del1

Her kommer lige en lille bonus video, om hvordan jeg synes, det er nemmest at ri/lime dit patchworkstof rundt om pap trekanterne, så du får et flot resultat.

Rigtig god fornøjelse…. og på gensyn med 2. del her på næste fredag….. smiler hemmeligheds fuld.

6 comments

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Til toppen